The Ammentorp Files XXII - Person Sheet
The Ammentorp Files XXII - Person Sheet
NameAnna Elisabeth Koefoed
Birth29 Dec 1869, Skanderborg
Death1 May 1965, Vemmetofte
FatherHenning Gynther Koefoed (1823-1901)
MotherVilhemine Sophie Edelmann (1839-1896)
Misc. Notes
For mig (MA): Tante Anna. Boede de år jeg kan huske hende på Vemmetofte Frøkenkloster, hvor hun døde, og er begravet.
Som 12-13 årig kan jeg huske, jeg skulle løbe for at følge med hende, når vi gik ned af gangene på Vemmetofte. Desuden at hun var opmærksom og klar - hun kunne altid huske, hvem jeg var, når vi kom derned.

Døde søndag den 1/5/1965 kl 1400 efter 1-2 ugers sengeleje. Havde været sløj og tabt i vægt forinden. Tumor abdomisnis - formentlig colon transversum eller ventrikel tumor. Klar til de sidste 2 dage.

Tante Anna sagde engang disse vers til mig (=Kirsten Ammentorp), som hun så godt kunne lide, da de mindede hende om barndomshjemmet Brejningegård ved Ringkøbing, og egnen deromkring.
Steen Steensen Blicher: Noveller og digte II:
vers 1 - forsang
Ensom jeg lå på min lyngrøde bakke
Stormenes brusen henover mig gik
Mossede gravsten var under min nakke,
oppe i skyerne dræbte mit blik.
Vers 23
Vil du de glinsende Vinger udbrde
hid fra din blomstertildækkede vang
stille og mørkladen er vel min hede
kom dog min broder! Besøg mig engang.
Vers 25
Skummel og grå er min fædrene hede
dog under lyngtoppen blomsterne står;
lærken blandt gravene bygger sin rede
og sine triller i ørkenen slår.

Har desuden fortalt mig (=Kirsten Ammentorp)
Der var altid huslærerinder til de to yngste piger på Brejningegård (= Anna og Sophie Therese) - af disse kan hun huske fr. Just og frk. Lindholm - og endelig tante Thora (Krebs) en af Henning Gynther Koefoeds første kones søstre der var ugift, og lærerinde af profession. Hun hørte til “tanterne” som senere boede i København, og hos hvrm flere af de unge studerende i familien boede, blandt andre Peter Koefoed, senere læge på Jva og flere af Krebs’erne! Hun var meget skrap, og dundrede i bordet for de 2 unge pige på Brejningegård, når de ikke kunne deres lektier.
Tante Anna boede fra sit 20. år hos malerinden Johanne Cathrine Krebs (født 21/4/1848 død 1/4/1924 i København) - de boede i København, og tante Anna bestyrede huset for hende. Tante Anna holdt utroligt meget af hende, og Johanne Krebs af tante Anna - begge var ugift. Fra 1920 og videre til slutningen af trediverne boede de (hun) på Østerbrogade 7, 4. sal (lige over for kirkegården og den senere af arkitekt Herløv byggede vamerikanske ambassade). Ovenover var et atelier, her boede malerne Trock-Madsen til den ene side, og en der hed Helms til den anden. 1930-31 boede jeg (KA), min broder Paul og vores moder (Tordis Giersing g. Ammentorp) hos tante Anna - maleren Helms lærte Paul at trylle. Vi havde medbragt en ung pige - Anna Stougaard der stammede fra Kolding - Paul og jeg gik i skole i en dengang privat, nu (1963) kommuneskole “Rosenvangsskolen” på Strandboulevarden. Paul gik i 2. klasse og jeg i tredie. Vi havde en frk. Packness i regning, som sener giftede sig med den tidligere rektor Feilberg, både han og frk. Packness havde været min faders lærere dengang han havde gået i skolen, men da han gik i den lå skolen på Rosenvænget på Østerbro i København og Feilberg var rektor.
Af dem jeg gik i skole med dengang, var blandt andre Jens Quistgaard, der var et par år ældre end jeg, og vistnok gik i femte klasse - ham legede jeg en del med, og var en lille smule indtaget i ham (han var vel 12 og jeg 10). Vi legede købmand sammen i hans hyggelige hjem i Palægade 4, 5. sal, hvor han boede med sine forældre billedhuggeren Harald Quistgaard og hans elskelige moder. Desværre tabte han pludselig lysten til at have mig som legekammerat, da jeg åd alle rosinerne i den lille “købmandsbutik”. Men livet igennem har vi dog mødt hinanden en gang imellem med meget lange mellemrum, men når det hænder, taler vi sammen som havde vi mødt sidst dagen i forvejen - en ret sjælden “kontakt”, som man egentlig kun har over for ganske få livet igennem.
Last Modified 27 Feb 2001Created 30 Apr 2018 MA
© MA April 2018