Jens Michelsen Beck ankommer 19/6-1742 til Skt. Thomas som underassistent i Dansk Vestindisk Guinesisk Kompagni og året efter ankommer han til Skt. Croix. Hans gage er 10 rigsdaler månedlig. 1745 bliver han overassistent og gagen er nu 14 rigsdaler månedlig. Sidsen bliver han actor og fiskal. (Rigsarkivet Vestindisk Kompagnies arkiv gagebøger reg. nr 840-847 inkl.)
Under hans ophold på øen køber han forskellige plantager, nogen sælges igen for at købe andre større. En af de sidste han plantager han anskaffer sig er Westend nr. 28 (Rigsarkivet Vestindisk Kompagnies arkiv pk. nr 862).
Han kommer tilbage til København
Han bliver kancelliraad 3/21752 (RA Alfabetisk reg. over rangspersoner) og hører herved til 6. rangklasse.
Han bor 1770-72 Gothersgade 215 (Kbh vejviser). Først efter sin kones død i 1777 flytter han fra København idet han 1779 køber Gentoftegaard, der lå, hvor nu sygehjemmet Salem ligger i Michelsstræde. Se i øvrigt om denne gård: Historiske meddelelser om Kbh Bind IV (1913-15 s. 604-606)
Ved folketællingen 1787 finder vi ham boende i Gentofte
Jens Beck 67 år enkemand efter 1’ste ægteskab, Cancelliraad, lever af sine midler
Carl Beck søn 17 år student
Frederik Beck søn 15 år
Magdalene Hersleb 6 år datter-datter
Judith Kølner 72 år moster til salig fru Beck, enke efter 1’ste ægteskab
Jonas Mierstrøm 31 år ugift kusk
Mette Sophie Krog 32 år ugift husholderske
Kirstine Margrethe Hansen 27 år ugift stuepige
Ane Dorthe Bang 38 år ugift kokkepige

Hvordan går det til, at denne fattige snedkersøn fra Nyborg, der mister sin moder 1728 som knapt 8-årig, bliver meget velhavende, og tilmed en habil korttegner (c.f. Vore Gamle Tropekolonier - Fremads udgave B II side 34) og amatør fysiker, idet han sysler med elektrisake problemer (c.f. Ehrencron-Müller forfatterlexikon, der henviser til en artikel “Bechäsftigungen der Berliner Gesellschaft natur f. Freund IV 1779 s. 637-41: Auszug eines Schreibens an Martini). Der henvises i øvrigt til Nyerup s. 48 og til Genealogisk Tidsskrifft 6. årg. 1906 tillæg s. 164) hvordan det går til.
Af gagebøgerne kan man se at han køberfornuftigt ind, f. eks. 12 par uldne jyske sokker, olmerdug til dyner, lærred til skjorter, sko, tøfler, sort klæder osv. Lidt vin og et par sølvknapper bliver der også råd til. Lønnen som overassistent må vitnok betragtes som hel god efter datidens forhold, til sammenligning kan man tage at en rektor ved Kolding skole fik 140 rigsdaler årligt på den tid.
Hans hustru Louisa Sophie født Hagen har nok været velhavende, hun var apotekerdatter. Hun havde også evner til at digte, herom kan der også læses i ovennævnte forfatterleksikon. Hun opholdt sig i begyndelsen af 1750’erne i Elfsfleth i Oldenburg og blev p.g.a. sine digte optaget som medlem af det Göttingske Societet.39